| Institute of Sports Medicine Copenhagen |

Kurser i Idrætsmedicin og Idrætstraumatologi

KURSER 2022 UNDER UDARBEJDELSE

Arrangør:

Institut for Idrætsmedicin (M81) og Sektion for Idrætskirurgi (M51), Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, praktiserende læger og sportsfysioterapeuter.

Målgruppe:

Praktiserende læger og yngre læger (maksimalt 25 læger pr. kursus). Kurserne er af 1 dags varighed og er godkendt til refusion i Fonden for Almen Praksis.

Formål:

En kirurgisk-medicinsk tilgang til skader i bevægeapparatet af såvel akut som kronisk karakter. Kurserne stiler mod at bibringe deltagerne en bedre diagnostik af bevægeapparatsproblemer i forbindelse med idræt og bevægelse.

Indhold og metode:

Undervisningen tager udgangspunkt i kliniske cases som drøftes, og kurset omfatter derefter en gennemgang af kliniske undersøgelsesmetoder samt giver et indblik i dokumenteret diagnostisk udredning og behandling af skader. Der vil til hvert kursus være en gennemgående idrætskirurg (ortopædkirurg) fra Idrætskirurgisk Sektion, Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg Hospital og en idrætsmediciner (reumatolog) fra Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. Der vil ligeledes være indføring i sportsfysioterapi.

Sted:

Pga. byggearbejde ifm. 'Nyt hospital Bispebjerg' har vi pt. ikke et uddannelsescenter på hospitalet. Undervisningen vil derfor foregå i konferencerummet:
Fysio- og ergoterapi afdelingen, Indgang 10, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Pris:

Pr. kursus 3000 kr. inkl. moms (inkl. kaffe/te og frokost) for speciallæger, 800 kr. inkl. moms (inkl. kaffe/te og frokost) for yngre læger.
Kurserne er godkendt til refusion i Fonden for Almen Praksis.

Tilmelding:

Tilmeilding skal ske via hjemmesiden (www.ismc.dk) under menuen "Clinical-Courses" senest 4 uger før kursusstart. Vi gør opmærksom på at tilmeldingen er bindende.

Detaljeret program forventes sendt til deltagerne pr. mail ca. 3 uger før kursusafholdelse. Herudover fremsendes før hvert enkelt kursus også en e-faktura på kursusgebyret fra Region Hovedstadens regnskabsafdeling.

Kursusgebyret skal være indbetalt senest 2 uger før kursusstart. Evt. afbud skal af hensyn til forudbestilt forplejning venligst meddeles senest 2 uger før kursusstart. Herefter vil det ikke være muligt at få refunderet kursusgebyret.

Vi forbeholder os ret til at aflyse et kursus, hvis der er færre end 10 tilmeldte deltagere.

Ved afbud senere end 2 uger før planlagt kursus vil det ikke være muligt at få refunderet kursusgebyret.

Kursusledelse (overordnet):

Professor, overlæge, dr.med. Michael Kjær og Professor, overlæge, dr.med. Michael R. Krogsgaard. Desforuden er under de enkelte kurser angivet kursusledelse og ressourceperson.

Kursussekretariat:

Charlotte Bilde (charlotte.bilde.02@regionh.dk), tlf.: 3863 6022 ved spørgsmål.

Address

Institute of Sports Medicine Copenhagen
Institut for Idrætsmedicin
Bispebjerg Hospital
Building 8, 1. floor
Nielsine Nielsens Vej 11
2400 Copenhagen NV
Denmark
Phone (for patients): +45 3863 5042
Phone (for other inquiries): +45 3863 6022

About ISMC

ISMC was established in 1997 at the Department of Rheumatology at Bispebjerg Hospital in conjunction with the establishment of a professorship in Sports Medicine at University of Copenhagen.